En hjerteklap-operation er en kirurgisk udskiftning eller reparation af en hjerteklap.

Mennesket har fire hjerteklapper. Sygdom rammer oftest aortaklappen og mitralklappen. Aortaklappen er placeret mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren aorta. Mitralklappen sidder mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer.

Illu_Hjerteklapoperation_508

Ved operation på hjerteklapperne indsættes oftest en kunstig hjerteklap. Der findes to hovedgrupper af hjerteklapper: de mekaniske og de biologiske. Der vælges generelt en mekanisk hjerteklap til yngre patienter og en biologisk til ældre patienter.

Hjerteklapudskiftning er ikke altid nødvendig og klappen kan med fordel beholdes og i stedet repareres.

Informationsmøde

Før indlæggelsen indkaldes du til et orienterende møde på Hjertecenter Varde. Din ægtefælle eller anden pårørende er velkomme til at deltage i mødet. Du vil sammen med andre patienter og evt. pårørende blive vist rundt på Hjertecenter Varde og sygeplejersken orienterer om indlæggelsesforløbet. Herefter vil du blive undersøgt af en anæstesilæge, som gennemgår din journal og taler med dig om medicin, om du har andre sygdomme og lignende. Lægen vil også tale med dig om bedøvelsen og selve operationen. Du er naturligvis velkommen til at stille spørgsmål. Informations-mødet forventes at vare 2-4 timer og der må påregnes ventetid.

Før hjerteklap-kirurgi

Før en hjerteklap-operation skal du have tandlægen til at undersøge dine tænder for at udelukke, at der gemmer sig betændelse, som senere kan sprede sig til hjerteklappen. Hvis du er over 40 år, skal du desuden have foretaget en KAG (undersøgelse af hjertets kranspulsåre).

Medicin

Du bedes være opmærksom på om du indtager følgende blodfortyndende medicin, som du i så fald skal ophøre med:

  • Magnyl, Albyl, Idotyl, Aspirin, Kodimagnyl eller lignende (acetylsalisylsyrepræparater) skal du ophøre med 7 dage inden indlæggelsen.
  • Plavix eller Brillique skal du ophøre med 7 dage inden indlæggelsen.
  • Pradaxa skal du ophøre med 2 dage inden indlæggelsen.
  • Marevan skal du ophøre med 3 dage inden indlæggelsen.
  • Marcoumar skal du ophøre med 3 dage inden indlæggelsen.
  • Såfremt du får Fragmin eller Klexane, skal du have den sidste injektion dagen førindlæggelsen.

Såfremt du bliver informeret om indlæggelsen mindre end det antal dage, der er nævnt her, bedes du ophøre med medicinen fra den dag du bliver informeret.

Medbring

Toiletsager, hjemmesko og behageligt tøj. Det er en god idé at tage overtøj og sko med, da der er mulighed for spadsereture i området omkring sygehuset sidst
i indlæggelsesforløbet. Medbring desuden din vanlige medicin samt sygesikringsbevis.

Forberedelse dagen før operationen

Du bliver indlagt dagen før operationen. I løbet af formiddagen på indlæggelses-dagen lægges en tynd plastikkanyle i en blodåre i armen. Endvidere anlægges et tyndt plastikrør i ryggen (smertekateter). Gennem dette plastikrør gives løbende smertestillende medicin under operationen samt i de første 2-3 døgn efter operationen. Denne form for smertebehandling kan medføre føleforstyrrelser i en eller begge hænder/arme. Generne forsvinder i takt med at behandlingen afsluttes.

Samtidig vil du, under forløbet, få smertestillende tabletter. Det er formålet at holde dig så smertefri, at du hurtigt kan bevæge dig frit. Ligeledes kan du bedre trække vejret, hoste frit op og dermed rense lungerne.

For at forebygge infektion skal du om aftenen før operationen have et bad med en desinficerende sæbe.

Du skal faste efter aftale med personalet. Og hvis du ønsker det, må du gerne få sovemedicin natten før operationen. Du skal blot gøre sygeplejersken opmærksom på dette.

Forberedelse til behandlingen på operationsdagen

Om morgenen skal du igen bade. Der vil herefter blive givet et penicillinlignende præparat, som har til formål at forebygge infektion. Desuden vil sygeplejersken indsprøjte lokalbedøvelse i smertekateteret for at teste, at det er korrekt placeret.

Hjertekirurgen vil hilse på dig og orienterer dig igen om operationen. Du bliver bedt om at underskrive en samtykkeerklæring.

Herefter vil anæstesilægen køre dig til operationsgangen. Sengen må ikke komme ind på operationsstuen, hvorfor du sammen med anæstesi-personalet selv skal gå ind på stuen.

På operationsstuen vil du blive modtaget af en operationssygeplejerske. Når du ligger godt på operationsbordet indsprøjter anæstesilægen bedøvelsesmidlerne. Når du sover anlægges et plastikrør gennem munden til luftvejene. Dette tilsluttes en maskine (respirator), som overtager din vejrtrækning. Anæstesilægen vil herefter lægge nogle plastikrør (katetre) i en blodåre under kravebenet eller på halsen, som fører til hjertet, således at man kan måle, hvordan hjertet arbejder og samtidig give den nødvendige medicin. Derudover lægges en gummislange (blærekateter) tilsluttet en opsamlingspose i urinblæren.

Selve operationen

Indgrebet foregår i fuld bedøvelse. Brystkassen åbnes gennem et snit på langs af brystbenet. Ved en hjerteklap-operation er man nødt til at standse hjertet og åbne hjertemuskulaturen. Under operationen tilkobles derfor en hjerte-lungemaskine, som midlertidigt erstatter hjertets funktion. Hjertet standses ved at indgive en speciel væske i hjertets kranspulsårer. Den syge klap repareres eller fjernes og erstattes af en kunstig klap. Klap og hjerte syes sammen med kirurgisk tråd. Hjertet starter igen og hjertelungemaskinen afvikles. Brystkassen lukkes herefter med ståltråde.

Paceelektroder

Efter en hjerteklapoperation indsyes 2 eller 4 tynde metaltråde (elektroder) på hjertet. Elektroderne kan, om nødvendigt, i dagene efter operationen tilsluttes en pacemaker, som sikrer hjertet de nødvendige elektriske impulser, så det trækker sig sammen med en passende hyppighed. Elektroderne fjernes uden ubehag efter nogle få dage.

Dræn

Det bløder altid lidt efter operationen. Derfor vil der ved operationens afslutning blive placeret 2-4 plastikslanger (dræn) i brysthulen. De fører blodet til en beholder. Dagen efter operationen kan drænene som regel fjernes.

Opvågning

Operationen varer ca. 2-4 timer. Når operationen er færdig vil du blive vækket på operationsstuen og overflyttet til opvågningsstuen på sengeafdelingen. Du vil være på opvågningsstuen til næste dag. Her vil der konstant være en sygeplejerske hos dig. Din nærmeste familie kan kortvarigt besøge dig her.

I sjældne tilfælde er patienten ikke selv i stand til at trække vejret godt nok efter operationen, og vil efter operationens afslutning kortvarigt være tilsluttet en respirator.

Lungefunktion

Efter operationen er din lungefunktionen nedsat. Dette skyldes, at lungerne under operationen klapper sammen og lungefunktionen overtages af en respirator. Det er vigtigt at få normaliseret lungefunktionen igen. For at styrke lungefunktionen bliver du undervist i brugen af en fløjte (PEP fløjte). Du skal selv bruge fløjten en gang i timen. Jo hurtigere du er ude af sengen og jo flittigere du bruger PEP fløjten desto hurtigere genvinder du normal lungefunktion.

I de følgende døgn vil der som regel være behov for et ilttilskud. Det får man gennem en plastikslange i næsen. Af og til kan der dannes væske i hulrummet omkring lungen. Denne væske kan evt. fjernes under lokalbedøvelse afhængig
af mængden.

Brystbenet

Under operationen bliver brystbenet spaltet og senere syet sammen med ståltråde, som holder knoglen solidt sammen. I løbet af 6-8 uger heler knoglen og bliver lige så solid som før operationen. I helingsperioden skal brystbenet og dermed brystkassen ikke belastes for meget. Du vil blive informeret om forholdsreglerne i forbindelse med dette. Alle kvinder skal bruge/medbringe en god støttende BH for at beskytte
operationssåret.

Smerter

Efter operationen er der naturligvis smerter fra operationssåret. Styrken af smerterne er dog meget individuel. Både for dit velbefindendes skyld og for at du hurtigere skal kunne komme i gang, er det vigtigt, at eventuelle smerter behandles med smertestillende medicin. Du må derfor ikke tøve med at fortælle, hvis du har smerter.

Rytmeforstyrrelser

Omkring hver tredje hjerteopererede oplever en periode af timers eller dages varighed med uregelmæssig og hurtig puls indenfor 2-4 dage efter operationen. Rytmeforstyrrelsen kaldes atrieflimren. Tilstanden kan være ubehagelig, men er
ufarlig. Man behandler med medicin eller i enkelte tilfælde med et elektrisk stød, som gives i fuld bedøvelse.

Genoptræning

Så snart som muligt efter operationen starter genoptræningen, og den fortsætter i princippet, til du er fuldstændig rask. Selv om du føler dig træt og afkræftet efter operationen, er det vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang igen. Din egen indsats og aktive medvirken er af største betydning og afgørende for, hvor hurtigt din videre helbredelse sker. Allerede på operationsdagen vil du komme ud af sengen med hjælp af personalet. 1-2 dage efter operationen kan du gå omkring i afdelingen samt tage brusebad, i starten med hjælp af sygeplejersken.

Der er til afdelingen knyttet en afspændingspædagog, som kommer et par gange om ugen og instruerer i forskellige afspændingsøvelser.
Inden udskrivelsen vil der være en fælles udskrivningssamtale med sygeplejersken søndag aften.

Hjemme igen

Efter en hjerteoperation er hjertet stærkere end før operationen, og hjertet tager ikke skade af at blive belastet. Det er kun en naturlig del af genoptræningen. Imidlertid kan også et opereret hjerte overbelastes, og sker det, giver det symptomer i form af alment ubehag. Du fornemmer selv grænsen for ydeevne, og det er vigtigt at finde en balance mellem aktivitet og hvile, som passer netop til dig.

Medicin

Efter en hjerteoperation vil du få en del medicin. Efterhånden som tilstanden bedres vil mængden af medicin mindskes væsentligt. Medicinen gennemgås omhyggeligt ved udskrivelsen – og drøftes igen ved den ambulante kontrol ca. 4-5 uger efter operationen.

Overbelastning af brystbenet

Hvis brystbenet overbelastes, giver det selv signal ved at udsende smerter. De største belastninger fremkommer ved tunge løft (indkøbsposer, børn og bagage). Yderligere belastes brystbenet ved skæve træk såsom gravearbejde, støvsugning og hundeluftning. Disse aktiviteter bør du derfor kun gradvist gå i gang med efter den ambulante kontrol ca. 4 uger efter operationen.

Vær opmærksom på!

Ved tiltagende smerter, ved feber eller siven af væske fra sårene, eller vedvarende eller tiltagende gener bør du kontakte Hjertecenter Varde eller egen læge.

Psykiske reaktioner

Efter en stor operation er det almindeligt, at man får nogle psykiske reaktioner. Det kan skyldes, at man har været urolig og bange for indlæggelsen og operationen. Enhver indlæggelse betyder fremmede omgivelser, mange nye indtryk, periodevis nervøsitet, ændret døgnrytme og megen uro.

Måske har du været lidt urolig for at komme hjem igen. Når du atter er tilbage i vante omgivelser, arbejder hjernen videre med alle de nye indtryk. Det er derfor helt naturligt, hvis du i denne periode føler dig psykisk ude af balance. Det er vigtigt, at du og dine omgivelser er klar over, at dette er en normal reaktion samt, at det er et forbigående fænomen, der dog i enkelte tilfælde kan vare i op til nogle måneder. Det er ligeledes almindeligt, at hukommelsen og koncentrationsevnen er svækket i en kortere periode efter operationen.

Motion

Det er tilrådeligt at fortsætte genoptræningen ved at motionere. I begyndelsen kan du bruge stående øvelser eller jogging på stedet, men enhver form for fysisk aktivitet vil være gavnlig. Hurtigst muligt efter udskrivelsen skal du ud at gå tur. Det skal helst være flere gange dagligt og lidt længere for hver dag. Tilrettelæg ruten, således at du i begyndelsen har mulighed for at skyde genvej hjem.

Seksuel aktivitet

Du skal ikke være ængstelig for at genoptage seksuelt samvær, når du har kræfter og lyst dertil. Det kan ikke skade hjertet.

Bilkørsel

På grund af dit brystben og den nedsatte reaktionsevne, må du tidligst køre bil 4 uger efter operationen. Du skal bruge sikkerhedssele som alle andre.

Antibiotika

Når du har fået indsat en hjerteklap, skal du være på vagt over for betændelsestilstande og dermed temperaturforhøjelse. Dette skyldes, at bakterier kan føres med blodet til den kunstige klap og hér udvikle betændelse, som kan beskadige klappen. Ved betændelsestilstande, skal du derfor kontakte din egen læge, som vurderer, om du skal have antibiotisk behandling, fx penicillin. Hvis du skal gennemgå indgreb, som kan give bakterier i blodet, fx anlæggelse af blærekateter, tandudtrækning eller operation, skal du have antibiotisk behandling før og under indgrebet.

Blodfortyndende medicin

Hvis du har fået indopereret en mekanisk klap, skal du have livslang
blodfortyndende behandling. Hvis klappen er biologisk er 3 måneders behandling tilstrækkeligt.
Behandlingen bevirker, at du bløder lidt mere og lettere, hvis du kommer til skade. Du bør være opmærksom på tendens til blå mærker, tandblødning og næseblod.

For at undgå blødning fra mavesækken må du ikke indtage tabletter, der indeholder acetylsalicylsyre. Hjertemagnyl er dog undtaget. Stoffet findes i mange almindelige hovedpinetabletter, fx Kodimagnyl eller Albyl. Blødning fra maven vil ofte vise sig ved sort afføring.

Hvis din egen læge ordinerer ny medicin til dig, bør du altid forespørge, om denne medicin kan have indvirkning på den blodfortyndende behandling. Det er der en del medicin, der har. Skal du senere have fortaget indgreb, der giver blødning, er det vigtigt, at du oplyser om, at du får blodfortyndende medicin. Den blodfortyndende behandling skal styres af din egen læge eller det lokale sygehus. Doseringen af medicinen fastlægges ud fra blodprøver, som i starten skal tages ugentligt, men senere med måneders mellemrum.

Komplikationer

Alle større hjertekirurgiske indgreb indebærer en risiko under og efter operationen.
I forbindelse med en hjerteoperation vil der altid være blødning, men blodet bliver, som tidligere nævnt, opsamlet og kan genanvendes, således at man oftest kan undgå blod fra blodbanken. I enkelte tilfælde kan blødningen være så kraftig, at det er nødvendigt at åbne såret igen og standse blødningen.

En anden komplikation kan være sårinfektion, som kan være overfladisk eller mere dyb. Det er vigtigt med god håndhygiejne i ophelingsfasen.

Andre risici kan bestå af blodprop i hjerne og hjerte, lunge- og nyrepåvirkning og i sjældne tilfælde død. Den enkelte patients risiko afhænger af forskellige risikofaktorer såsom alder, graden af hjertesygdommen samt indvirkning af andre væsentlige systemlidelser.

Lars Bengtsson

Overlæge, dr. med.
Speciallæge i hjertekirurgi

Steen Oxelbark

Overlæge, dr. med.
Speciallæge i hjertekirurgi CV

Hans-Joachim Schäfers

Professor, dr. med.
Speciallæge i hjertekirurgi

Per Wierup

Overlæge, dr.med.
Speciallæge i hjertekirurgi CV

Hjerteoperation med udskiftning af 1 hjerteklap: DKK 167.000,-