En sund livsstil er vigtig for et godt helbred. Stress, dårlige kostvaner, rygning og manglende motion kan på sigt medføre helbredsproblemer. Privathospital Vardes helbredsundersøgelser tilstræber at forebygge disse helbredsproblemer.

Sundhedsundersøgelser og sundhedstjek udføres mange steder i landet, såvel hos lægen som i flere fitnesscentre. Der er ingen overordnede krav til undersøgelsernes omfang og kvalitet, der således varierer fra sted til sted.

På Privathospital Varde tilbyder vi helbredsundersøgelser til private og virksomheder. Vi målretter vores indsats efter den enkeltes krav og behov og der er evidens bag de undersøgelser vi foretager.

Vil tilstræber at afslutte med en let forståelig rapport, der skal give den enkelte selvindsigt og motivation til en sundere livsstil.

Målet med helbredsundersøgelsen er overordnet at give dig:

  • Viden om din nuværende helbredstilstand og vitale parametre
  • Diagnosticering af sygdomme i en tidlig fase
  • Rådgivning om hvordan du kan leve sundere og dermed forebygge alvorlige sygdomme

Vi tilbyder 3 typer af helbredsundersøgelser. Helbred og Hjerte BASIS, Helbred og Hjerte UDVIDET samt et Hjertetjek.